forside | ønskesedlen | kundeinfo | om os | kontakt | bliv medlem | log ind | log ud
Vis kurv
0 vare(r) i kurven  Ialt 0,00 DKK
 
 TIL HESTEN
 TIL RYTTEREN
 TIL STALDEN
 TILBUD

Velkommen til www.andersen-rideudstyr.dk - Vi ønsker dig god fornøjelse med vores webshop, hvor vi hele tiden bestræber os på at yde den bedste service, attraktive priser og en hurtig levering...

Produktinformation
På vores webside oplyses varens væsentligste egenskaber. For yderligere oplysninger eller spørgsmål
sendes en mail til os på salg@andersen-rideudstyr.dk. Man kan også søge flere informationer på producentens hjemmeside, som fremgår af de fleste varekort.


Generel virksomhedsinformation

Hvad koster det at få sendt min pakke - læs her

Størrelsesguide - læs her (er under udarbejdelse)


Brodering - læs her
(er under udarbejdelse)

Betingelser og retningslinjer for samhandel med Andersen Rideudstyr:


Persondata
Bestilling
Forsendelse
Manglende leverance
Modtagelse af vare
Annulering af ordre
Ændring af ordre
Priser
Betalingsmåder
Reklamationsret
Fortrydelsesret


DINE PERSONDATA
For at du kan handle via websiden, registrerer du dig med følgende personlige oplysninger:

    * navn
    * adresse
    * telefonnummer
    * mail-adresse

Personoplysningerne registreres og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger for at kunne levere korrekt til dig. De indsamlede personoplysninger sker altid ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, så du er præcist informeret om, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Følgende grupper af medarbejdere har adgang til de registrerede oplysninger: Ledelsen, salg og markedsføring, administration og bogholderi. Oplysningerne videregives ikke til tredjemand.


COOKIES
Cookies er filer som lander på din pc, når du besøger et bestemt websted. Cookie-filen indeholder data, som websiden mener, skal gemmes - f.eks. hvad du gør, når du besøger siden - hvilken opløsning du foretrækker - hvilket sprog du har valgt - eller informationer om log ind. Informationerne kan herefter hentes frem fra din pc af websiden, der skabte filen, næste gang, du besøger den. Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på websiden - f.eks. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på websiden. En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra.

På www.andersen-rideudstyr.dk anvender vi cookies for at optimere websiden og dens funktionalitet. Cookies bruges til:

    * at skabe øget brugervenlighed
    * at huske hvilke produkter der opbevares i indkøbskurven, når du handler på websiden.

Slet cookies i Internet Explorer
I Internet Explorer sletter du cookies ved at klikke på ”Slet cookies” under ”Internetindstillinger” i menuen ”Funktioner”. Herved slettes alle cookies der ligger gemt på din computer.


BESTILLING
Bestillinger kan afgives via Internettet 24 timer i døgnet til de annoncerede online priser, der er gældende på ordretidspunktet. Vi forbeholder os ret til at annullere din bestilling i tilfælde af prisstigninger, valutaændringer, force majeure, leveringssvigt, afgiftsændringer, udsolgte varer og trykfejl m.m. Du modtager en e-mail bekræftelse på din bestilling. Alle bestillinger og aftaler kan kun indgås på dansk, og der kan kun leveres i Danmark.


FORSENDELSE
Ordrer på varer modtaget inden kl. 17:00 sendes normalt samme dag medmindre andet er aftalt. Forsendelsen af varer sker med Post Danmark. Leveringstiden er 1-3 dage. Hvis varen ikke er på lager, eller ordren af en eller anden grund ikke kan ekspederes samme dag, vil du modtage en mail eller blive kontaktet telefonisk.


MANGLENDE LEVERANCE
Ved manglende leverance fremsendes forespørgsel pr. mail til salg@andersen-rideudstyr.dk, og du bør medsende en kopi af ordrekvittering, som du har modtaget som bevis for bestilling på e-mail. Skriv evt. dit telefonnummer, så vil vi kontakte dig hurtigst muligt. Alle pakker fra os sendes med Post Danmark modtagerkvittering - det er din ekstra sikkerhed for, at pakken når frem til den rette modtager. Forsvinder en pakke i Post Danmark’s system, afsendes ny pakke uden ekstra omkostning hurtigst muligt efter Post Danmark’s oprettelse af reklamationssag.


MODTAGELSE AF VARER
Levering af varer fra Andersen Rideudstyr anses for sket, når forbrugeren har fået varen udleveret. Ved modtagelse af en forsendelse bør du undersøge om pakkens indhold svarer til det, du har bestilt og er blevet faktureret for. Er du i tvivl om noget i leverancen, så send os en mail på salg@andersen-rideudstyr.dk. Gem evt. original emballage en periode, hvis varen bliver defekt og skal returneres. Hvis du modtager en beskadiget pakke, SKAL der gøres indsigelse, mens postbudet stadig er til stede - pakken åbnes i fællesskab for at konstatere eventuelle mangler eller skader. Husk her at gøre skriftlig indsigelse for eventuel senere brug. Alternativt kan du nægte at modtage pakken og straks tage kontakt til os - så sørger vi hurtigst muligt for en reklamationssag hos Post Danmark. Når Post Danmark har accepteret sagen, fremsender vi en ny vare til dig. Muligheden for senere at klage over skader under transporten bortfalder, hvis der ikke straks gøres indsigelse overfor postbudet ved pakke-modtagelsen. Eventuelle fejl og mangler bedes meddelt os inden rimelig tid efter konstatering. Send en mail på salg@andersen-rideudstyr.dk - oplys fakturanummer, dit navn og adresse samt telefonnummer, så vi hurtigt kan komme i kontakt med dig og få løst dit problem.


ANNULERING AF ORDRE
Hvis en ordre ønskes annulleret, skal det gøres hurtigst muligt efter bestilling. Den ordrekvittering, du har modtaget fra os, sendes tilbage til os på salg@andersen-rideudstyr.dk - med ordet "ANNULLERET" i emneboksen. Husk at gøre det hurtigt, da vi løbende plukker og pakker ordre på lageret. Så vidt det er muligt, skal det gøres inden kl. 15.


ÆNDRING AF ORDRE
Ændring af ordre gøres ved at annulere ordre hurtigst muligt efter bestilling. Den mail med bekræftelse på bestilling, som du har modtaget fra os, sendes tilbage til os på salg@andersen-rideudstyr.dk - med ordet "
ANNULLERET" i emneboksen. Herefter opretter du ny ordre med de varer, du ønskede. Husk at gøre det hurtigt, da vi løbende plukker og pakker ordrer på lageret. Har vi afsendt din ordre, inden vi modtager din annulerings-mail, lader du posten tage varen med retur.


PRISER
Alle priser er incl. 25% dansk moms og gælder kun i Danmark. Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer uden varsel, udsolgte varer, valutaændringer og force majeure. Alle priser er incl. evt. danske afgifter. Priserne opdateres dagligt på vores hjemmeside. Dvs. at vi løbende tilpasser os valutakurser, prisændringer mm.


BETALING
Betalingssystemet, som vi benytter i vores webshop, lever op til alle de sikkerhedskrav, der stilles og er godkendt og certificeret af PBS. Al kommunikation mellem betalingssystemet og dig foregår via en krypteret SSL (Secure Socket Layer) forbindelse. Det sikrer at uvedkommende ikke kan se dine data. Desuden har du ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internetbutik, der benytter SSL i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr., hvis dit dankort misbruges ved brug af pinkoden. Data der sendes mellem betalingssystemet og PBS's betalingsserver krypteres ligeledes. Betalingssystemet er desuden PCI-certificeret. PCI-certificeringen er en verdensomspændende sikkerhedsstandard udviklet af VISA og Mastercard.

Ved afgivelse af ordre kan der kun vælges betaling med
Dankort eller Visa/dankort (hos os er det gebyrfrit)

En del af sikkerheden ved betaling med kort over internettet er, at købsbeløbet først hæves, når forsendelse har fundet sted. Hos Andersen Rideudstyr kan du trygt handle med betalingskort uden risiko af nogen art. Hvis man har mistanke om misbrug, kontakter man blot sin bank og gør indsigelse - kan det dokumenteres, at der er tale om svindel, bliver beløbet ført tilbage på din konto.

Forudbetaling
Vi modtager ikke forudbetaling, da det stiller dig juridisk ringere som forbruger.


REKLAMATIONSRET
Med mindre andet er påført købsfakturen, yder Andersen Rideudstyr 2 års reklamationsret ved forbrugerkøb. Andersen Rideudstyr yder 1 års reklamationsret ved handelskøb, dvs. ved salg til virksomheder. Ved reklamationer i handelskøb påløber der ikke yderligere 1 års reklamationsret. Skulle varen - mod forventning - gå i stykker under reklamationsretten, udbedres fejlen hos os, hos producenten eller hos producentens servicepartner. Vi tager forbehold for, at reklamationsretten kan bortfalde ved forkert anvendelse eller ved fysisk beskadigelse af produktet samt mangelfuld håndtering. Almindelig slitage på varerne, herunder slitage på sliddele som f.eks. ridestøvlers lynlåse, er ikke er omfattet reklamationsretten. Er der tvivl om berettigelse af en reklamation, sendes en e-mail til salg@andersen-rideudstyr.dk. Ved uberettigede reklamationer forbeholder vi os retten til at fakturere et administrationsgebyr på kr. 300,- inkl. forsendelsesomkostninger for vores omkostninger ved håndteringen. I de tilfælde hvor producenten yder længere reklamationsret eller garanti udover købelovens bestemmelser er det på dennes betingelser. Når du har opdaget en mangel ved en vare, skal du reklamere inden rimelig tid efter du har opdaget manglen. Det anbefales at varer sendes med Post Danmark som pakke. Husk at gemme kvitteringen som sikkerhed for, at pakken kan spores i tilfælde af bortkomst i Post Danmarks system. Post Danmark dækker værdier på op til kr. 3800,- incl. moms i tilfælde af, at en pakke bortkommer eller bliver beskadiget. Bemærk: Gælder ikke ved uforsvarlig, mangelfuld emballering. Bemærk: Vi modtager ikke pakker pr. efterkrav. Du bør som minimum benytte samme emballering som ved modtagelsen af varen. Hvis en vare viser sig ikke at være købt hos os, returneres varen med opkrævning af et administrationsgebyr på kr. 300 inkl. forsendelsesomkostninger. Normal reklamationsbehandlingstid er fra 2 - 14 dage (hvis varen skal sendes til leverandøren til reparation eller ombytning kan det tage længere tid). Bemærk at der til reklamationens behandlingstid skal tillægges 2 dage (frem og tilbage) hvor varen befinder sig i posten samt weekend og helligdage. Hvis varen er udgået af sortiment eller afløst af ny model, kan reklamationsbehandlingstiden forlænges, da vi skal afvente varens ombytning fra vores leverandør. I visse tilfælde vil der ske en ombytning til en tilsvarende model pga. udgåede modeller m.m. Efter endt reklamation sender vi varen gratis tilbage til dig.


FORTRYDELSESRET
I.flg. Forbrugeraftaleloven kapitel 4, der omhandler køb af varer over Internettet, har du ret til at fortryde et køb op til 14 dage efter, at du har modtaget varen, hvis varen leveres tilbage i væsentlig samme stand og antal, som den er modtaget, og hvis dens værdi ikke er væsentligt forringet. Manglende eller beskadiget original emballage kan betyde at varen ikke anses for tilbageleveret i væsentlig samme stand og mængde. Andersen Rideudstyr kan som en service i nogle tilfælde alligevel tilbyde at tage varen retur. I disse tilfælde ansættes værdien skønsmæssigt af os ud fra vurdering af gensalgsværdi. Husk derfor altid at gemme emballagen, til du er sikker på, at du vil beholde varen. Bemærk venligst at virksomheder IKKE har 14 dages returret. Ved indsendelse af varer fra en virksomhed med henblik på anvendelse af returret, vil disse blive returneret mod et håndteringsgebyr og forsendelsesomkostninger.

Sådan kan du returnere en vare:
Hvis du ønsker at returnere en vare, kan du nægte at modtage varen fra Post Danmark, eller du kan modtage varen fra Post Danmark og returnere den inden for 14 dage på nedenstående adresse. Vi anbefaler sidstnævnte.
::: Andersen Rideudstyr © 2009 :::